I klubben har vi: Hobbyrum, musikrum, computerrum, medierum, TV-stue, køkken, bordtennis, en café, en lille sal og et stort diskotek hvor vi tit holder fest. På gårdspladsen har vi et kaninhus. Her har vi også vores udendørslegetøj. På pladsen ud mod søen har vi: Tennis-, basket- og fodboldbane, skateboard-rampe og bålplads. Vi dyrker meget sport, derfor kommer vi fast i: Gladsaxe sportshal, Gladsaxe skolens gymnastiksal, skøjtehal og svømmehal. Året igennem arrangerer vi masser af ture såsom: Biografture, koncerter, teaterture, ture til fodboldkampe og weekend-ture. Transporten klarer vi i vores egen bus. Af de store ture kan nævnes den årlige sommerrejse til udlandet, Isøre, Heide Park, Sølyst, mv.


Sporten er en stor aktivitet i Egegården. Vi har en del indendørs –  i selve huset og i forskellige haller, som kommunen stiller til rådighed. Indendørs: Fodbold, dans, bordtennis, boksetræning, svømning og skøjtehal. Udendørs: Fodbold, tennis (på egen tennisbane) hockey, Skateboard rampe og basketball. Desuden tager vi på sports weekend for både drenge og piger både i og uden for klubben.


I Egegården kan man danse på flere planer. 1: Almindelig dans på sit klassetrin med kammeraterne. 2: Flere aldersklasser, der danser sammen, med henblik på at danse som Cheerleader. 3: Hold der danser ”Cheerleading” med henblik på at komme til Danmarks Mesterskaberne i Cheerlading, og i øvrigt optræde forskellige steder f. eks. på plejehjem, til dyrskue, for andre fritids- & Ungdomsklubber og for adskillige sportsklubber så som Gladsaxe Bokseklub, Gladsaxe Badminton Klub, Gladsaxe  Softball Klub, Gladsaxe Basketball Klub og andre.


I klubbens computerrum står der 6 computere, der er forbundet med hinanden, så man kan spille med og mod hinanden. Desuden har vi en 42” skærm, hvor vi har tilsluttet en Playstation.


Hobbyrummet er åbent hver dag fra kl. 12.00 til vi lukker kl. 22.00. I hobbyrummet arbejder vi med: Syning, læder, male, tegne, gips, smykkeværksted m.m.


Klubben har et kaninhus, hvor vi har 16 kaniner. Hvis man gerne vil have en kanin, har man den altid sammen med en anden, så man er 2 til at passe en kanin. Vi har ansat en ung pige – Michelle, som er ”over-kanin-passer”. Det koster 15 kr. om måneden at have kanin. De 15 kr. dækker al kost pasning og jævnlige dyrlæge besøg.


Ud over salg af forskellige mad- og drikkevarer kan man i caféen hygge sig med forskellige spil så som Back Gammon, Matador, Risk, Trivial Persuit, ludo, tegn & gæt og andre spil. Desuden har vi en stor skærm, hvor vi har forskellige spil – Buzz og lign. Når vi ikke spiller, kører der billedserier af medlemmerne på skærmen, med de aktiviteter, vore medlemmer tager del i.


Vi har et rum, der har to aktiviteter. I hverdagen står der 2 bordtennis borde. Det er Stiga borde – de bedste man kan købe. Bat og bolde er gratis, og der er masser af dem i rummet. Når vi holder fest, flytter vi bordene ud, og så tænder vi forskellige slags disco-lys.


Vi har et rum, vi kalder ”TV-stuen”. Her har vi en sofa og nogle lænestole, og en stor skærm på 50”. I dette rum ser vi film, serier, og de film vi selv optager, når vi er på tur.


I vores køkken bager vi flere gange om ugen. Man kan bage til sig selv (og sin familie) eller til hele institutionen. Desuden arrangerer vi ”madaftener”, hvor medlemmerne er med til at lave mad, hvorefter vi spiser sammen.

 
Kommende aktiviteter

NOEVENTS

Info

Egegården
Klausdalsbrovej 195
2860 Søborg

Telefon: 39699426
egegarden@gladsaxe.dk


Åbningstider
Mandag til fredag
Fritidsklubben: 12-17
Ungdomsklubben 17-22

Fridage åbnes klubben kl. 10.